Lidt om mig - og faktisk også om dig

Mit arbejde handler først og fremmest om mennesker.

De kan komme fra forskellige brancher, virksomheder, funktioner og organisatoriske niveauer, men fælles for dem er som regel, at de vil noget med det, de gør – og er villige til at tage ansvar for at få det til at ske.

For mig begynder et godt samarbejde med en åben og ærlig dialog, tillid og modet til også at se på det, der måske ikke er helt så behageligt eller oplagt.

Det er værdier, jeg selv forsøger at leve efter – både i det, jeg siger, og i det, jeg gør.

Det, der giver mig energi, er at mærke viljen, engagementet og arbejdsglæden hos de mennesker, jeg arbejder sammen med, og opleve, at vores samarbejde faktisk flytter noget.

Det skal betyde noget

Min erfaring er mere end 35 år i erhvervslivet på tværs af brancher og organisatoriske niveauer. Det har givet en solid forretningsforståelse og en bred erfaring med, hvordan mennesker træffer beslutninger, arbejder sammen og får ting til at fungere i praksis.

Fokus for mig er udvikling, fremdrift og resultater. Det handler ikke kun om at nå et mål, men også om måden, vi kommer derhen på.

Derfor skaber jeg også mest værdi i et samarbejde, hvor vi kan tale åbent og ærligt sammen, udfordre det velkendte, kvalificere beslutninger og omsætte dem til handling. Derfor vælger jeg også bevidst at arbejde med mennesker og virksomheder, hvor der er vilje, engagement og noget reelt på spil.

Fordi et samarbejde efter min mening skal betyde noget.

Det, du møder hos mig

Min erfaring skal ikke bare stå på et CV,men kunne mærkes i den måde, jeg arbejder på. Derfor bruger jeg mine faglige og personlige erfaringer aktivt, og kommer ikke på forhånd med en facitliste. Jeg kommer med spørgsmål, perspektiver, erfaring, modspil og medspil – og med respekt for, at det er din eller jeres virkelighed, vi arbejder med.

Det handler om at skabe et rum, hvor der er tillid nok til at tale åbent, ro nok til at skabe overblik og mod nok til at træffe de beslutninger, der er nødvendige. Jeg forventer også noget af dem, jeg arbejder sammen med.

Du behøver ikke have alle svarene. Men du skal være villig til at engagere dig, tage ansvar og handle på det, vi finder frem til sammen. 

Men i sidste ende – er det din beslutning og handling.

Uanset om jeg arbejder med Executive Business Coaching, Erhvervssparring, Salgsudvikling eller Brydigennem.nu, er den røde tråd den samme:

De bedste resultater kommer ikke tilfældigt.

 

For mig handler det om at skabe et ordentligt grundlag for beslutninger, handling og resultater – og om at være den samme i måden, jeg gør det på.

Semper eadem – altid den samme.

Lidt fra erfaringsrygsækken:

Selvstændig siden 2001. Ledende stillinger indenfor salg og marketing i nationale og internationale koncerner. Kurser og forløb  i både Danmark, England og USA. Diplomuddannet i forhandlingsteknik. Certificeret i High Performance person- og teamanalyser. Certificeret coach og gruppecoach. Nomineret til marketingspriser nationalt og internationalt. Aktiv i bestyrelser, advisory boards, mentornetværk og juryer.

Erfaring, du kan bruge

Få enkle og konkrete input om salg, forretning og personlig vækst – med inspiration og erfaringer, der styrker dine beslutninger og skaber resultater. 

Jeg sender nyhedsbreve ca. 2-4 gange om måneden.