Erhvervssparring - modspil med værdi
Når man har ansvar, følger der også beslutninger. Om retning, prioriteringer, mennesker, økonomi og det, virksomheden skal lykkes med.
Nogle beslutninger er forholdsvis enkle. Andre fylder, fordi der er flere muligheder, forskellige hensyn og reelle konsekvenser af det valg, man træffer. Det er ofte her, erhvervssparring giver værdi.
Jeg arbejder især med ejerledere og ledere, der står med noget konkret, hvor det giver mening at få et kvalificeret blik og en mening udefra.
Ikke fordi beslutningen skal træffes af andre, men fordi vigtige vurderinger og valg ofte bliver bedre, når man vender dem med én, der står uden for den daglige dynamik, har solid erfaring og forretningsforståelse og kan se situationen fra flere vinkler.
Det er her, jeg kommer ind.
Hvad kan vi arbejde med?
Erhvervssparring tager udgangspunkt i din virkelighed og det, der er aktuelt lige nu.
Det kan være en strategisk retning, der skal vælges. En organisation eller struktur, som ikke længere fungerer godt nok. En investering, et samarbejde eller en økonomisk prioritering, der skal vurderes. Det kan også være en beslutning, du har gået rundt om længe, eller noget mindre, der alligevel bruger langt mere tid og energi, end det burde.
Vi får situationen skilt ad og ser blandt andet på, hvad vi ved, hvad vi antager, hvilke muligheder der er, og hvilke konsekvenser de forskellige valg kan få.
For der er forskel på det, der fylder, og det, der betyder noget – og den forskel kan være afgørende for det valg, du træffer.
Hvad får du af mig?
Jeg kommer ikke med en standardmodel eller et facit, som din virksomhed skal passe ind i.
Jeg kommer med næsten 40 års erfaring fra erhvervslivet, forretningsforståelse og et blik udefra. Jeg stiller spørgsmål og udfordrer dine antagelser, men i erhvervssparring holder jeg mig heller ikke tilbage fra at komme med min vurdering, et andet perspektiv eller et konkret råd, når jeg mener, det skaber værdi.
Min opgave er ikke at træffe beslutningen for dig. Det ansvar er dit. Min opgave er at gøre grundlaget for din beslutning bedre.
Jeg søger det enkle og anvendelige. Vi skal ikke gøre en situation mere kompliceret for at kunne tale om den. Vi skal forstå den godt nok til, at du kan se dine muligheder, vælge og handle.
Nogle gange kræver det et længere samarbejde. Andre gange kan én eller nogle få samtaler være det, der skal til.
Fra beslutning til handling
En beslutning har begrænset værdi, hvis der ikke sker noget bagefter. Derfor kan erhvervssparringen også handle om at få den omsat til noget konkret: Hvad skal ske? Hvad skal prioriteres eller måske stoppes? Hvem skal involveres – og hvem har ansvaret?
Det kan være en strategisk retning, der bliver valgt til og en anden fra. En vanskelig samtale, der bliver taget. En struktur, der bliver ændret. Eller en prioritering, der gør det tydeligere, hvor tid og ressourcer skal bruges.
Målet er ikke flere aktiviteter. Målet er bedre valg – og handling, der gør en forskel.
Et eksempel på, hvordan vi kan arbejde
Erhvervssparring eller Executive Business Coaching?
De to ydelser kan godt berøre nogle af de samme emner, men udgangspunktet er forskelligt.
I Executive Business Coaching er det dig, din rolle og din udvikling over tid, der er i centrum.
I erhvervssparring tager vi typisk udgangspunkt i virksomheden og en konkret forretningsmæssig situation, mulighed eller beslutning. Her bruger jeg min erfaring og forretningsforståelse mere direkte som sparringspartner og rådgiver.
De to kan naturligt mødes undervejs. Mennesker og forretning kan ikke altid skilles ad.
Næste skridt
Hvis du står med noget konkret i din virksomhed eller dit ansvar, som du gerne vil have et kvalificeret blik på, kan vi starte med en uforpligtende samtale.
Vi taler om situationen og det, der er på spil, og finder ud af, om erhvervssparring giver mening – og om det kræver én samtale, nogle få møder eller et længere samarbejde.
Du kan skrive til lars@ewald.dk, ringe på 31 45 08 50 eller booke et onlinemøde direkte i kalenderen nedenfor.
De bedste resultater kommer ikke tilfældigt.