I foråret 2020 læste jeg en super interessant artikel fra Harvard Business Review omkring perfektionisme og den negative indflydelse, det kan have på ens personlige produktivitet. I den her sammenhæng med fokus på, hvor god det perfektionistiske menneske er til at udnytte og forvalte den kompetence og de ressourcer vedkommende har.
Først og fremmest skal man forstå, at produktivitet ikke handler om at få mere fra hånden. Det handler om det, du opnår. Jævnfør Harvard Business Review er der tre aspekter af perfektionisme, som kan forstyrre evnen til at prioritere de vigtigste opgaver.
1. Tilbageholdende med at udpege beslutninger som “ikke vigtige”
Hvis det med uvæsentlige beslutninger er udfordringen, så bør man enten beslutte hurtigere eller lægge beslutningen hos en anden person.
Det er faktisk sådan, at udgangspunktet for perfektionister er, at de har svært ved at definere beslutninger og opgaver som uvæsentlige. De elsker at have kontrol over alt. Hvorfor? Fordi det uperfekte generer dem langt mere, end det gør hos andre mennesker. Hvis noget går galt, kan perfektionister føle en voldsom frustration eller en nagende følelse af irritation, der er svær at ignorere. De ønsker derfor ikke at tage den risiko, som det er for dem at definere det uvæsentlige.
Nogle gange er perfektionister så vant til detaljestyring, at det ikke engang bliver klart for dem, at nogle beslutninger og opgaver er uden reel betydning. De er simpelthen blinde
for det. Rutineret og ganske automatisk prioriterer de alle opgaver og beslutninger som væsentlige og dermed prioriterede opgaver, som kræver deres fulde indsats og ikke mindst opmærksomhed.
Løsning:
En perfektionist kan lære at opgive kontrollen over nogle valg, hvis personen er opmærksomme på, hvor godt det føles at blive fritaget for beslutningsprocessen.
Øvelse: Planlæg, i en hel dag at beslutte eller uddelegere hurtigere end normalt – meget hurtigere. Det skal gøres med en klar forståelse af, at man naturligvis vil få hurtigere og okay beslutninger, men at de ikke nødvendigvis alle er perfekte.
Følelsen og oplevelsen vil i starten være lidt blandet og kan mentalt virke voldsom for nogen. Fortsæt næste dag på samme måde, og langsomt vil man kunne begynde at se, at det man valgte fra eller besluttede hurtigere, har fået en mindre betydning eller rettere, at det faktisk var uvæsentligt.
Man skal huske sig selv på, hvad den personlige gevinst er ved at ændre det og huske at det tager lige så lang tid at slippe en gammel vane, som det tager at skabe en ny vane. (læs evt. min blog om at lave nye vaner her)
2. Føler sig moralsk forpligtet til at overpræstere
Troen på, at man har brug for at overgå forventningerne i enhver situation, kan manifestere sig forskelligt.
• den kan være baseret på angst eller usikkerhed. Perfektionister forestiller sig, at det vil få katastrofale konsekvenser, hvis de undlader at overleverer. For eksempel, hvis det tager en dag at besvare en e-mail, selv om det er en ikke-presserende mail.
• det kan være, at perfektionisten fortæller sig selv at 24 timer som svartid på mail er ok, men så sætter sit eget krav til 6 timer.
• de lidt større og mere massive tanker hos perfektionisten kan være generelle størrelser, som f.eks., at skulle gange det ønskede resultat med en faktor 1,5 eller 2.
Løsning:
Lav en plan for, hvordan der korrigeres når disse tankemønstre bemærkes. Forstå, hvad det koster altid at sigte efter disse resultater. Hvad er der ellers ikke tid, energi, opmærksomhed og viljestyrke til?
Måske helbredet, de store personlige mål, eller familien. Hvis man vurderer, at omkostningerne er betydelige, kan man prøve med en tommelfingerregel for, hvornår man vil overpræstere. Man kan beslutte, at i tre ud af ti situationer, hvor man har lyst til at gøre det, gør man det, men i de andre syv situationer gør man ikke.
3. Overdrevent irriteret, når de gode vaner ikke er i balance.
Når perfektionister ønsker at ændre vaner, har de en tendens til at falde i én af tre kategorier
1. påtager sig mere end de kan overkomme, og planer bliver for besværlige/komplekse.
2. undgår nye vaner, medmindre de er 100% sikrer på at kunne håndtere vanen hver dag, hvilket fører til tøven.
3. ændre kun de vaner, som de véd de kan klare, uanset hvad.
Fleksibilitet er kendetegnende for psykologisk sundhed. Man skal have kapacitet til at tage en fridag fra fitness, være syg en dag eller tackle en uventet situation, som måske betyder at opgaver bliver forsinket.
Man bør også være i stand til at skifte væk fra vaner, der engang var vigtige for ens produktivitet eller kompetenceudvikling, og implementere nye vaner i takt med ens egen personlige udvikling.
Det modsatte er psykologisk usundt.
Løsning:
• lav en model som kontrollerer, at man ikke holder sig til en vane, blot fordi man føler den virker eller er tryg ved den. Når ordet ”plejer” dukker op i ens tanker, så er det nok tid til et skifte.
• planlæg regelmæssigt aktiviteter, hvor man bruger sine fysiske og mentale energi bedst – hvor man føler en præstation uden at skulle overpræstere.
• find balancen i et sundt sind og liv ved at fokusere på alternativer, hvor trangen
til perfektionisme ikke er nødvendig eller relevant.
Perfektionisme er ofte drevet af stræben efter ekspertise, men det er direkte ødelæggende, når vanerne fylder mere end den værdi de skaber, hvis de fremprovokerer et større præstationsniveau end forventet eller det medfører, at man overtænker enhver beslutning.
Kilde: Harvard Business Review.
Husk – de bedste resultater kommer ikke tilfældigt!
