Tillidsfuldt samarbejde skaber resultater
Bestyrelse, Advisory Board eller rådgiver
Bidrag og engagement
Når en virksomhed vælger at tilknytte eksterne personer til at bidrage på de indre linjer og medvirke til at styrke og udvikle virksomheden, er der tale om et tillidshverv. Det betyder, at der er tillid til, at man kan bidrage som menneske og med de kompetencer og erfaringer, man har. Det er en rolle. der indebærer pligter, rettigheder og ikke mindst et betydeligt ansvar.
Jeg har altid følt mig beæret, når nogen har spurgt, om jeg kunne være interesseret. Både som person og for at mine kompetencer bliver værdsat så meget, at nogen mener, jeg kan bidage og gøre en forskel – det er jeg altid stolt af.
For mig er opgaven herefter, at leve op til den tillid og medvirke til at nå de resultater og mål, der er aftalt for min medvirken.
Indsigt og tilgang
Med mere end 35 års erfaring har jeg en stærk forretningsforståelse og praktisk erfaring på alle niveauer i en organisation og fra mange brancher. Det betyder blandt andet, at jeg forstår og har respekt for den hverdag, der er i ejerledede og professionelle organisationer, og forstår givne udfordringer og anerkender de resultater, der er opnået.
Den tilgang og mit eget erfaringsgrundlag betyder også, at jeg ikke bidrager med “varm luft”, men ved, hvad der skal til for i et samarbejde at skabe udvikling, momentum og resultater i praksis.
Mit bidrag er
- at holde fokus
- at udfordre beslutnings- og strategiprocesser med ærlighed og indsigt
- at skabe sammenhæng og momentum mellem strategi og eksekvering
- at dialog, tillid og ansvar går hånd i hånd
Samarbejdet i praksis
Jeg indgår gerne i sammenhænge, hvor der er engagement, ansvar og ambitioner. Virksomheder, hvor man ønsker en aktiv sparringspartner og ikke en passager.
Jeg arbejder bedst dér, hvor man tør have – og har – tillid til åbne samtaler om både muligheder, udfordringer og det, der reelt står i vejen for fremdrift. Det er dér, jeg bidrager med mest værdi – med ærlig sparring, konstruktive spørgsmål og et blik for både mennesker og resultater.
Jeg passer ind i virksomheder, der:
- ønsker et aktivt og engageret medlem
- bruger bestyrelsen aktivt og værdsætter værdien
- ønsker balance mellem forretning, resultater og mennesker
- sætter pris på mod, ærlighed og et menneskeligt perspektiv i beslutningerne
Kontakt mig gerne for en snak om, hvordan jeg kan bidrage. Enhver henvendelse behandles fortroligt.
De bedste resultater kommer ikke tilfældigt!
Lars